Gaveidéer til den rejsende

Vi kender alle en person eller måske en hel familie, som elsker at rejse og tit er afsted på nye eventyr. Uanset om det er på længere jordomrejser, eller om det er en weekendtur, så findes der mange gode ting, som man kan give i gave til den eller de personer, som elsker at rejse meget.

 

Bagagevægt

BagagevægtHvis du nogensinde har stået i lufthavnen med en kuffert, der vejede for meget, så ved du også hvor dyrt det kan blive at betale for overvægt. Specielt nu hvor de forskellige luftfartsselskaber kæmper om den billigste pris på selve billetten, så har de samtidig skruet prisen op for alle deres forskellige gebyrer – inkl. overvægt.

Det gamle trick med at holde ved kufferten mens man stiller sig op på badevægten virker rigtig godt hjemmefra, men problemet opstår når man skal hjem igen, hvor man tit har købt en masse ting man gerne vil have med hjem. Medmindre du har planer om at tage badevægten med på ferien, så er bagagevægten et godt alternativ. Bagagevægten hverken fylder eller vejer meget og kan derfor nemt tages med på ferien, så du ikke skal betale for overvægt når du skal hjem.

Derfor er en bagagevægt ikke blot nyttig i forhold til at regne vægten på kufferten ud, men den kan også spare dig for sure overvægtsgebyrer.

 

Kabinekuffert

KabinekuffertI takt med at flyselskaberne har skruet op for prisen på overvægt, så har de samtidig skruet ned for antallet af kg man må checke ind.Typisk må man kun checke 18-23 kg ind på længere rejser, hvilket ikke er ret meget. Derfor er det med at udnytte de regler de har for bagage man må medtage om bord på flyet.

En kabinekuffert må max være 55x40x20cm hvis den opfylde de maksimalle størrelseskrav hos ALLE flyselskaber og typisk må man max medbringe 7-10kg i håndbagagen, hvilket er forholdsvist meget. Men udover at bruge kufferten til flyture, så er den også meget god til små weekendture, hvor en stor kuffert bliver for stor.

En god idé er at købe en “spinner” model, som er betegnelsen for en kuffert med 4 hjul. Dette gør det meget nemmere at transportere kufferten, da den udover at kunne trækkes bag dig, også kan skubbes foran dig. Dette er specielt en behagelig ting hvis du har flere kufferter. Hvis du gerne vil have mulighed for at låse kufferten, så køb den med en TSA lås. Dette gør det muligt at låse kufferten, mens flypersonalet har mulighed for at låse den op vha. en specialnøgle. Dette er nemlig et krav i samtlige lufthavne, da du ellers ikke må låse din kuffert.

Ergonomisk Rejsepude

Ergnomisk RejsepudeDer er ikke noget værre end at starte sin ferie med hold i nakken, fordi man har sovet forkert om bord på flyet eller i bilen. Derfor er det unægtelig en god idé at investere i en nakkepude.

Du kan vælge at købe en af de billige nakkepuder man kan puste op eller også kan du investere i en ergonomisk korrekt rejsepude. Den ergonomiske rejsepude former sig efter hovedets position og lader både nakken og skuldrende få hvile, når du skal sove. Når man vågner op, så er man klar til at nyde sin ferie udhvilet samt uden hold i hverken nakken eller skuldrene.

Dette er specielt en god gaveidé til dem der tager på ferier, der inkluderer lange rejsetider i enten bil eller fly, hvor man skal sove siddende.

 

GD Star Rating
loading...
Gaveidéer til den rejsende, 5.0 out of 5 based on 2 ratings

Bliv den første til at kommentere!