Populære TV-serier til Kvinder

TV-serier er blevet mere populære end de har været før og lige nu vrimler det med nye tv-serier. Derfor kan det også være svært at sortere i de mange valg og derfor har vi fundet de mest populære tv-serier der henvender sig til kvinder, beskrevet dem og kommet med vores anbefaling på hvilken aldersgruppe de henvender sig til.

De mest populære TV-serier lige nu til kvinder

Pretty Little Liars

Pretty Little LiarsPretty Little Liars er filmatiseringen af en bogserie af samme navn skrevet af Sara Shepard og handler om 4 veninder, der går i Highschool. Vi får fortalt, at de har haft en veninde, Alison, der er forsvundet og året efter bliver hun fundet død og samtidig begynder de 4 veninder at modtage trusler fra en ukendt person “A”.

“A” truer de 4 veninder med at afsløre deres inderste hemmeligheder, som veninderne kun har fortalt til deres afdøde veninde, Alison, hvis de ikke gør hvad han beder dem om. På den måde afpresser “A” pigerne til at gøre forskellige ting og samtidig overvåger han dem og ved konstant hvad de foretager sig.

Samtidig med, at lokalsamfundet er travlt beskæftiget med at finde ud af hvem der myrdede Alison, så har de 4 veninder travlt med at gøre hvad “A” beder dem om samt at finde ud af hvem “A” er.

Serien henvender sig primært til yngre kvinder i alderen 15-25 år og byder på nogle komiske, men for det meste dramatiske episoder, hvor man som seer konstant ønsker at se næste afsnit for at finde ud af hvem “A” i virkeligheden er.

 

Downton Abbey (Drama)

Downton AbbeyTil modsætning af mange af de andre tv-serier, så er Downton Abbey en britisk tv-serie og tager udgangspunkt i slottet Downton Abbey og dens beboere

Downton Abbey er beliggende i Yorkshire, hvor den aristokratiske Crawley herskabsfamilie og deres tjenestefolk bor midt i årene omkring 1. verdenskrig. Hovedpersonerne udgøres af Robert Crawley og hans amerikanske kone, Cora Crawley, der tilsammen har 3 døtre. Samtidig bor Cora’s mor, Violet, også i huset sammen med familien.

I serien skildres og portrætteres de dramaer der opstår i denne britiske socialklasse blandt familien indbyrdes, tjenestefolket og udefrakommende. Samtidig så inddrages mange af de historiske begivenheder på daværende tidspunkt i historien såsom 1. verdenskrig, Titanic, Den Spanske Syge osv.

Serien henvender sig primært til modne og ældre kvinder i alderen 35-70 år, som er interesserede i det historiske og sociale aspekt af denne tidsperiode, men som samtidig gerne vil inddrages i drama og mysterier.

 

Gossip Girl

Gossip GirlGossip girl er en amerikansk teenage drama serie, som er baseret på bogserien af samme navn og skrevet af Cecily von Ziegesar.

Serien handler om privilegerede teenagere, fra Manhattans velstående kvarter på  Upper East Side i New York. De rige teenageres dramatiske kærlighedsaffærer, fester, hemmeligheder og skandaler  skildres af bloggeren, Gossip Girl, som holder øje med de mest fremtrædende teenagere i kvarteret.

Således skildres hovedpersonen Blair og hendes veninder, Kati og Isabel, som udadtil lever det perfekte liv. Pludselig vender Blair’s gamle bedste veninde tilbage til kvarteret og vender op og ned på hendes liv og afslører, at hendes liv måske ikke er så perfekt.

Serien henvender sig primært til yngre kvinder i alderen 15-30 år pga. seriens hovedpersoner og temaer og byder på en masse intriger, skandaler, romancer og hemmeligheder.

 

New Girl (Komedie)

New GirlNew Girl er en amerikansk sitcom komedieserie, som handler om lærerinden Jess, der flytter til Los Angeles efter hun en dag oplever, at sin kæreste er hende utro. Hun flytter ind i en lejlighed sammen med 3 mænd; Nick, Schmidt og Winston, der alle er i 30’erne. Selve omdrejningspunktet for serien er en kombination af drama og humor, der udspiller sig i de forskellige personers oplevelse af at blive moden og skulle forholde sig til kærlighed og karrierevalg.

New Girl byder på rigtig mange sjove, men også lærerige episoder. Hovedpersonerne er vidt forskellige og vi ser hvordan der opstår en masse sjove situationer blandt dem netop fordi de er så forskellige.

Serien henvender sig primært til yngre kvinder i alderen 15-30 år, som kan relatere sig til de ting Jess gennemgår, men kan dog sagtens ses sammen med fyre pga. de mandlige hovedroller. Derfor kan denne tv-serie også sagtens bruges som en “kæreste-serie” man kan se sammen.

 

Desperate Housewives (Drama & Komedie)

Desperate HousewivesI Desperate Housewives er omdrejningspunktet 4 husmødre; Gaby, Susan, Lynette og Bree, der alle har det til fælles, at de bor i forstadsidyl på Wysteria Lane. Under denne forstadsidyl gemmer der sig dog en masse ting under overfladen og serien starter med, at en kvinde ved navn Mary Alice begår selvmord.

Kvinden, der begår selvmord, bliver til seriens fortæller, mens vi ser hvordan de 4 andre husmødres familieliv udspiller sig. Alt dette byder på nabostride, hemmeligheder, romantik, mysterier og endda forbrydelser, mens det hele skjules bag deres overfladiske facade omkring forstadsidyl i byen Fairview.

Serien byder på mange sjove øjeblikke, mens historien udspiller sig på dramatisk vis. Man bliver som seer let fanget af alle de mysterier og hemmeligheder der opstår og man kan ikke vente med at se næste afsnit i jagten på en forklaring.

Serien er en af de mest populære amerikanske tv-serier til kvinder og henvender sig bredt til kvinder i aldersgruppen 18-50 år pga. de mange situationer man som kvinde kan relatere til i form af familie, romantik, stridigheder og hemmeligheder samt de kvindelige hovedpersoner, som er vidt forskellige.

 

Big Bang Theory (Komedieserie)

Big Bang TheoryBig Bang Theory er en amerikansk sitcom fra 2007, som har 2 unge og nørdede mandlige fysikere i hovedrollen. De bor begge 2 i en lejlighed sammen og til at starte med ser man hvordan en ung blondine flytter ind ved siden af dem. Den ene, Leonard Hofstadter, forelsker sig med det samme i blondinen, Penny, på trods af at hun er hans komplette modsætning i forhold til intelligens, karriere og udseende. Den anden, Sheldon, er uden nogen sociale kompetencer og uden nogen forståelse for andre mennesker end ham selv.

Seriens omdrejningspunkt er alle de akavede situationer, som de 2 fysikere løber ind i sammen med deres ligeså akavede venner. Det går specielt galt, da Penny, kommer ind i deres liv og bringer andre kvinder på banen for alle vennerne og det er således, at alle de sjove og akavede episoder opstår.

Serien henvender sig både til mænd og kvinder og specielt til de yngre i alderen 15-30 år, men også lidt ældre som er til amerikanske komedieserier.

 

Streaming Tjenester er bagud

Adgangen til streaming tjenester har gjort det nemt at se en tv-serie direkte på fjernsynet ligesom udvalget også er stort. Specielt Netflix er populært i Danmark og specielt til en pris fra 69 kr i måneden, må man sige, at det er billigt. Den billige pris kommer dog også med sine begrænsninger, for selvom udvalget af tv-serier og film måske er stort, så går der lang tid før man kan finde de nyeste sæsoner af sin yndlings tv-serie.

Flixfilm har lavet en undersøgelse og konkluderet, at indholdet på Netflix gennemsnitligt er fra 2005 og forklarer dette med, at streamingtjenesterne er det sidste led i distributionsprocessen. Læs undersøgelsen her

TV-serier på DVD eller Blu-Ray

Mens Netflix kan være fantastisk til at se og afprøve hvilke tv-serier man synes om og hvilke man ikke synes om, så har de som sagt desværre ikke de nyeste sæsoner af tv-serien. Heldigvis kan man tit finde de nyeste sæsoner af sin yndlingsserie på DVD eller Blu-Ray ligesom man nogen gange også kan finde hele tv-serien som en samlet boks.

En anden fordel ved DVD og Blu-Ray i forhold til streamingtjenesterne er, at man ikke behøves at være online. Derfor kan det også være en fordel, hvis man rejser meget og ikke kan komme på internettet overhovedet eller uden at det bliver meget dyrt.

Og på grund af streaming tjenesterne, så betyder det også, at priserne på tv-serien på DVD eller Blu-Ray falder meget i pris og det er fx tit, at man kan få hele boksen med alle sæsoner meget billigt. De første 5 sæsoner af Big Bang Theory er fx set til kun 199,- og gør det derfor oplagt som en gaveidé hvor man får rigtigt meget for pengene.

Tilbud på TV-serier

Der er rigtig mange penge at spare ved at købe tv-serier over internettet frem for at gå ned i en fysisk butik. Den grundlæggende tommelfingerregel er at tv-serier på internettet koster halvdelen i forhold til de fysiske butik. Dog vil helt nye sæsoner oftest koste det samme som i butikkerne, men det er værd at undersøge inden du køber.

Se priser på tv-serier på internettet ved at klikke her

Bøger i serien?

Rigtig mange gange er en tv-serie baseret på en bog eller en række af bøger. Mest populært ser man det i Game of Thrones, som oprindeligt er en serie af bøger skrevet af forfatteren George R. R. Martin.

Som oftest følger tv-serierne bøgerne meget præcist, men desværre udelades mange spændende detaljer i filmatiseringen og derfor kan det være spændende at læse bøgerne også. Andre gange er tv-serien bagud i forhold til bøgerne og kan man ikke vente med at få historien fortalt, så kan man i stedet læse bøgerne.

GD Star Rating
loading...
Populære TV-serier til Kvinder, 5.0 out of 5 based on 3 ratings

Bliv den første til at kommentere!